logo

PyroDry | Pyrolyse

Reducer afvandet slam med op til 90% - og forvandl det til et bæredygtigt og værdifuldt produkt (BioChar)

PyroDry’s banebrydende og patenteret PYROLYSE-løsning kan løse spildevandsbranchens udfordringer med bortskaffelse af afvandet slam (også bioslam), omdanne- og uskadeliggøre/fjerne mikroplast, medicinrester, pesticider og PFAS ved en stærk CO2-reducerende PYROLYSE-teknologi og energioptimeret proces.

PyroDry - system og proces

PyroDry er en fuldautomatisk anlægsproces i full-scale, der omdanner organisk slam til værdifuldt BioChar (biokul), bl.a. ved hjælp af en specialdesignet og patenteret tørre- og pyrolyseovn.

Slammet tørres og pulveriseres i tørreovnen, hvorefter det pelleteres og omdannes til BioChar i pyrolyseovnen. Pelleteringen sikrer et ensartet og let-håndterbart medie, der nemt kan transporteres og doseres ind i en trykløs pyrolyseovn. Biochar'en er efterfølgende enkel at nedkøle. Dette giver en maksimal driftssikkerhed, optimeret pyrolyseproces og som bonus er det efterfølgende langt lettere at håndtere i forbindelse med lagring, transport og slutbrug.

Det unikke PyroDry-system udnytter energien og brændværdien i BioChar'en optimalt. Den varme gas (ca. 950 ̊C), der genereres i pyrolyseovnen, ledes til tørreovnen, hvor den undervejs nedkøles (til ca. 325 ̊C) via et friskluftindtag. Denne patenterede proces sikrer anlæggets markant lave energiforbrug. Eventuel termisk overskudsvarme kan f.eks. bruges til opvarmning af vand eller luft. Dette betyder at det samlede PyroDry-anlæg og system har et behov for ekstern energi i størrelsesordenen 35 kWh - hvor input på anlægget er ca. 500 kilo afvandet slam (TS 20%) pr. time.      

Et PyroDry-anlæg og system består af en række unikke og sammenbyggede komponenter, herunder en eller flere, walking floor-containere, hvor det afvandede slam opbevares, en tørreovn, en pelleteringsmaskine, en pyrolyseovn, biofilter og Big Bag-påfyldningsstation(er).

Derudover et internt sammenbygget forbindelsessystem af snegle, rør mv. og anlæggets styresystem. Afhængigt af den valgte model, og omgivelser i øvrigt, forudsættes et samlet frostfrit indendørsareal på cirka 250 m2. til en komplet installation. Dette forudsætter at biofilter og Big Bag-påfyldningsstation(er) placeres hensigtsmæssigt udendørs - Big Bag-påfyldningsstation(er) gerne under et halvtag.

Pyrolyse

Pyrolyse bliver forventeligt en mere afgørende teknologi og faktor for en bæredygtig og effektfuld håndtering og bortskaffelse af slam, samt idé og målsætning omkring Waste To Value-princippet indfris.

Et PyroDry-anlæg og system reducerer afvandet slam med op til 90 %

Pyrolyse er en proces, hvor organisk materiale opvarmes i en pyrolyseovn til høje temperaturer fra ca. 450 ̊C til ca. 950 ̊C i en iltfattig atmosfære, hvilket fører til termisk nedbrydning af materialet. Under pyrolyse frigives flygtige organiske forbindelser som gasser, mens faste kulstofholdige rester (BioChar) dannes.

PFAS, medicinrester, mikroplast, pesticider, tungmetaller & emission

Gennem pyrolysering af slam er det muligt at omdanne og nedbryde PFAS- og PFOS-forbindelserne. Resultater fra uafhængige analyser, som vi ladet gennemføre i samarbejde med et forsyningsselskab, viser, at PFAS 22 og 4 ikke længere kan påvises, selvom de beviseligt var til stede, før pyrolyseringen fandt sted.

Det organiske materiale i slammet inkl. mikroplast, pesticider og medicinrester omdannes under pyrolyse til gas. Gassen føres tilbage til tørreovnen, hvor den anvendes som tørremedie. Der er i pyrolyseovnene oxideret til SO2 .fra den frigivne svovlbrinte. i tørreovnen sker en reaktion mellem SO2 og NH3, hvorved der dannes ammoniumsulfat. Denne returneres via det tørrede slam til pyrolyseovnen og indbygges i BioChar'en.

Hovedparten af slammets vand fordamper og udledes som renset vandholdigt luft, først via tørreovnens filte og derefter igennem systemets biofiltre. Målinger, som vi har ladet udføre, viser støv, ammoniak og lugt markant under de gældende grænseværdier.

Slammets tungmetaller er efter pyrolyseringen stadig i Biochar'en. Enkelte metaller nedbrydes, men restemængderne er bundet i Biochar'en. Målinger af tungmetaller i Biochar'en viser værdier markant under de tilladte værdier for NPK-gødninger.

CO2 & Biochar (Biokul med fosfor ”P”) – et værdifuldt og bæredygtigt produkt

CO2-emissionen reduceres ved pyrolyse, fordi BioChar, der er det primære produkt, er kulstofholdigt og dermed kan binde CO2 i lang tid.

Når BioChar anvendes som jordforbedringsmiddel (gødning), kan det bidrage til at øge kulstofbindingen i jorden i årtier eller endda århundreder.

Dette skyldes, at BioChar er et stabilt kulstofholdigt materiale, der nærmest er resistent over for nedbrydning.

Et PyroDry-anlæg kan reducere og binde 700 - 900 kilo CO2 pr. 1000 kilo færdigpyrolyseret BioChar.

Fosfor (P) findes typisk i organiske materialer. Under pyrolyseprocessen kan en del af fosforet i disse materialer omdannes til en mere stabil form, der er resistent over for nedbrydning, og dermed kan give en langsigtet frigivelse af fosfor, hvor BioChar anvendes som jordbrugsgødning.

En langsommere frigivelse af fosfor betyder en væsentligt reduceret risiko for udvaskning af fosfor til vandmiljøet. 

Pyrolyse kan således være en del af en bredere strategi for at reducere CO2-emissionerne, fjerne skadelige stoffer som PFAS og lignende, og samtidigt forbedre jordkvaliteten med BioChar.

Biochar indeholder typisk 7 - 12 % fosfor (P205).

Det er dog vigtigt at bemærke, at fosforindholdet i BioChar kan variere afhængigt af råmaterialet (slam) og pyrolyseforholdene, og at BioChar ikke bør anvendes som en enkeltstående gødningskilde, men i stedet som en del af en afbalanceret og bæredygtig gødningsplan.

Muligheder for anvendelse af Biochar

Gødning

Reducerer NPK i bl.a. skovbrug, landbrug og haver

Jordforbedring

Binder vand, forbedrer pH, absorberer giftstoffer

Lugtabsorbering

f.eks. på renseanlæg

Produktivitetsfremme

f.eks. i biogasproduktion

Råmateriale

Udvinding af fosfor

Reduktion af CO2-emission

Ved iblanding i f.eks. beton og asfalt

Brændsel

Til eget forbrug i pyrolyseovn

Filtermedie

Ved mikroforureninger i spildevand

CO2-certifikater

PyroDry-systemet er registreret hos den internationale organisation CDR.fyi, der certificerer CO2-reducerende processer og virksomheder, hvilket muliggør salg af CO2-certifikater.

Samarbejdet mellem Aquagain, PyroDry og kunden

Aquagain har aftale med PyroDry om salg, installation og efterfølgende services af komplette PyroDry-pyrolyseanlæg og systemer, i såvel Danmark som Norge.

Virksomhederne samarbejder tæt omkring yderligere innovation på området, men også omkring rådgivning og sparring med kunden i centrum, hvor vi i fællesskab får belyst den enkelte kundes specifikke behov og muligheder ift. ét eller flere PyroDry-anlæg, hvortil vi også udarbejder et løsningsforslag, en business case og et konkret tilbud.

Samarbejdet betyder, at kunden har såvel Aquagain som PyroDry med hele vejen – også efter anlægget er indkørt og idriftsat samt ved kommende services.

Her kan et PyroDry-anlæg bruges

Et PyroDry-anlæg fungerer med alle typer af organisk slam, både udrådnet, ikke-udrådnet og bioslam. Eneste krav er at slammet er afvandet til minimum TS 20% eller mere.

Størrelser på anlæg

Vi leverer primært 2 størrelser (modeller) PyroDry-anlæg:

  1. PyroDry 3000 – kan håndtere ca. 2500 tons afvandet slam* (TS 20%) pr. år.
    *svarende til ca. 340 tons biochar (carbonisat)
  2. PyroDry 5000 – kan håndtere ca. 5000 tons afvandet slam* (TS 20%) pr. år.
    *svarende til ca. 675 tons biochar (carbonisat)

Er behovet større, kan der installeres flere PyroDry-anlægslinjer.

Se et PyroDry-anlæg i funktion

I Nordhausen, Thüringen står dette fine PyroDry 1500-anlæg. Vi anvender samme setup, funktion og proces, uanset om der er tale om modeltype 1500, 3000 eller 5000. PyroDry-anlæggene er modulopbygget, serieinstallerede og kundespecifikke og kan håndtere meget, meget store mængder afvandet slam.

PyroDry er ikke en maskine, men en bæredygtig løsning

I dag fokuserer virksomheder, samfund og omverden på CO2-reduktioner, fjernelse af skadelige stoffer, energioptimeringer og besparelser, samt genanvendelse af ressourcer (Waste To Value). Disse parametre er vigtige ifm. en betydelig forbedring af det globale miljø i alle henseender.

PyroDry’s løsning er nutidens investering i en bæredygtig fremtid, hvor også cirkulær økonomi er en del af dette setup.

En PyroDry-løsning leverer netop målrettet og specifikt på disse væsentlige parametre; Kraftig reduktion af slammængde og CO2- emission, minimering af skadelige stoffer som mikroplast, medicin- og hormonrester, pesticider og ikke mindst PFAS.

Et PyroDry-anlæg er specialudviklet med fokus på energiforbrug og optimering heraf, med et ekstraordinært stort fokus på genanvendelse og udnyttelse af energien i systemet. Og netop derfor er energiomkostningerne ved drift ekstremt lave. PyroDry’s pyrolyse-løsning gør spildevandsslam og/eller bioslam til et værdifuldt produkt (BioChar), hvor f.eks. fosfor fortsat er en tilgængelig gødningsfaktor i brugen heraf.

PyroDry-løsningen er fremtidens grønne- og bæredygtige løsning til håndtering af spildevandsslam og bioslam.

Værdiskabelse og fordele

 

CO2

  • CO2'en bindes i Biochar'en
  • Ingen CO2-udledning ved bortskaffelse
  • Minimal CO2-udledning (over mange år) ved udbringning af BioChar til landbrugs- og skovarealer

Miljø

  • Betydelige reduktioner af PFAS, mikroplast, medicin- og hormonrester samt pesticider
  • Ingen væsentlige miljøskadelige udledninger
  • Ingen rest- og affaldsprodukter, der skal bortskaffes ved deponi
  • From Waste To Value
  • Indgår i bæredygtig gødningsplan
  • Markant lavere CO2-udledning

Energi

  • Patenteret energioptimeret anlæg, markedets billigste energiforbrug – er næsten energineutral
  • Eventuel overskudsvarme kan genbruges

Økonomi

  • Reducerer afvandet slam med op til 90%
  • Salg af BioChar
  • Salg af CO2-certifikater
  • Ingen afgiftsomkostninger til bortskaffelse og evt. deponi
  • Ingen transportudgifter til bortskaffelse
  • Kraftigt reducerede omkostninger til håndtering og opbevaring af slutprodukt
  • Automatiseret anlæg og proces - ikke mandskabskrævende

Branding

  • En grønnere virksomhed med markant CO2-reduceret drift
  • From Waste To Value – bæredygtig og cirkulær økonomi
  • Opnå et bedre og grønnere omdømme blandt stakeholders, influencers, samfund og omverden
  • Vær blandt First Mover’s på denne nyskabende idé og bæredygtige koncept – og få en strategisk og fremtidig fordel

 

Samarbejde

  • Et værdifuldt samarbejde, Aquagain, PyroDry og kunden imellem fra A - Z
  • Aquagain har mere end 50 års erfaring med installationer på renseanlæg og lignende
  • Én leverandør og ét komplet installeret full-scale anlæg, inklusiv indkøring og efterfølgende services

PyroDry modeller

Vi har 2 PyroDry modeller; PyroDry 3000 og PyroDry 5000

 

Se nærmere på dem og lær mere om PyroDry-systemet.

Vær på forkant - modtag nyhedsbrev

- og få omtrent 1 nyhedsbrev om måneden sprængfyldt med viden og erfaringer fra branchen, der kan gøre en forskel hos dig.

Tak for din tilmelding

Nyhedsbrev

Vil du vide mere om PyroDry

- Ring til os, så hjælper vi gerne

HOV! Vent lige lidt...

Vil du have GRATIS viden, der kan være vigtig for dig og din virksomhed? Tilmeld dig nyhedsbrevet, der er sprængfyldt med vores erfaringer og viden om nyt i branchen.

Tak for din tilmelding

Søg på websitet