Forstærkninger til service- og montageteamet

Svend Christensen på 42 år er Aquagains nyeste overmontør. Han har tidligere arbejdet med store drikkevandstanke og kompensatorer. Svend går til ansvaret som overmontør med stort engagement og opgaverne løses med samme pertentlighed, som hans bil holdes opryddet.

Svend bor i Varde med sin kone og 2 drenge på 8 og 10 år.

Heino Seierup forstærker Aquagain Service, som ny servicetekniker. Heino er en gammel kending og efter et par år, hvor der skulle prøves kræfter med andre udfordringer, bød vi ham gerne velkommen ”hjem” til Aquagain igen.

Heino er 47 år og har 2 drenge på 19 og 21 år. Heino bor i Lunderskov med sin kone og deres yngste søn.