10 biogasanlæg i Danmark

I samarbejde med en af landets førende ingeniør- og procesvirksomheder inden for feltet af opgradering af biogasanlæg, har Aquagain netop afsluttet arbejdet på endnu et anlæg.

Således har vi nu rundet 10 biogasanlæg fordelt over hele landet – og vi er allerede i gang med det næste opgraderingsanlæg.

Opgradering af biogas er nødvendigt for, at den rå gas kan bruges i gasnettet; Biogas består typisk af 60-65 % metan og 35-40 % kuldioxid.

Opgraderingen af den rå biogas er en proces, hvor kuldioxid fjernes via en, af flere mulige rensningsteknikker; Membrananlæg, aminanlæg eller vandskrubberanlæg. Biogasanlæggets størrelse og forhold afgør valget af teknik.