logo
Kiril Værksted Small
Jonas Værksted Small

Uddannelsesaftaler på plads med 2 unge mænd

I slutningen af 2022 havde vi 2 unge mænd i en uges i praktik og vi var meget tilfredse med deres indstilling og tilgang til de faglige udfordringer, vi stillede dem. Vi er derfor glade for, at de begge valgte at takke ja, da vi tilbød dem en elevstilling.

Vi har derfor indgået uddannelsesaftale med både Kiril Ryabikin og Jonas Lund; Lige nu er de begge på grundforløb 2 på Hansenberg i Kolding, så vi glæder os til, de kommer på firmaet til sommer.

Kiril Ryabikin – lad os bare få det med navnet på plads; Kiril er født i Ukraine, men har boet i Danmark siden han var lille. Kiril er en flittig og arbejdsom ung mand, der bor i Vejen med sine forældre og lillesøster. Han har spillet en del fodbold og er træner for Vejens U12 drenge.

Kiril troede egentligt, at han ville være tømrer, men ændrede, til vores glæde, mening på grundforløb 1, hvor han afprøvede livet, som både tømrer og smed.

Jonas Lund bor hos sin far i Lunderskov og når han skal slappe af, foregår det sammen med vennerne eller med et spil CS:GO, som han er ret god til selvom han siger, at han ikke helt når sin storebrors niveau.

Jonas er ikke bange for hårdt arbejde og har prøvet kræfter med både murer- og tømrerfaget, men det var heldigvis smedefaget, der vandt hans interesse.

Under deres praktikperiode hos Aquagain, har de begge både været i vores produktion og med på montage. Det er ikke alle, der synes lige godt om at arbejde med spildevand, men der skal mere til at skræmme disse 2 friske fyre, så vi er sikre på, at vi har fået os et par dygtige lærlinge.

Vær på forkant - modtag nyhedsbrev

- og få omtrent 1 nyhedsbrev om måneden sprængfyldt med viden og erfaringer fra branchen, der kan gøre en forskel hos dig.

Tak for din tilmelding

Nyhedsbrev

Vil du vide mere om elev- og lærepladser

- Ring til os, så hjælper vi gerne

HOV! Vent lige lidt...

Vil du have GRATIS viden, der kan være vigtig for dig og din virksomhed? Tilmeld dig nyhedsbrevet, der er sprængfyldt med vores erfaringer og viden om nyt i branchen.

Tak for din tilmelding

Søg på websitet