Produktudvikling og CE-godkendelser er nogle af Torben Steffensens kompetencer. Torben (43 år) startede, som produktionsteknolog i Aquagains tekniske afdeling den 1. april 2022. Han har tidligere udviklet produkter til off shore industrien og senest tanke og filtreringsanlæg – kompetencerne er i orden.
Det er ikke kun Torbens kompetencer, der sikrede ham jobbet, hans personlighed og humor passer lige ind i afdelingen.
Torben kommer fra Tjæreborg, men flytter snart til Korskroen, hvor hans kone, tvillingedrenge på 12 år og datter på 8 år får god plads på en nedlagt landejendom. Her bliver der bl.a. plads til Torbens 8,5m sejlbåd, som han og ungerne sejler rundt i de sydfynske farvande med. De sejler uden Torbens kone, der bliver søsyg bare ved synet af båden.
Torben er i øvrigt ret habil på guitar og var i mange år en del af bandet DAD Jam, der spillede omtrent 50 koncerter årligt. I dag spiller han i bandet Wicked, hvor de skriver egne heavy rock sange.
- Ring til os, så hjælper vi gerne