logo
Peter Baggrund
5I7A8699

Ny overmontør ansat efter omrokering i virksomheden

Omrokering – Daniel Fuglsbjerg flytter til service

Da vores gode kollega Kurt valgte, at han skulle prøve andet arbejde end her hos os, gav det en tom plads i hans servicevogn. Den plads overtager Daniel Fuglsbjerg, en af vores overmontører gennem mange år.

Han bliver fast makker med Leif Carlo Knudsen, der har overtaget førersædet efter Kurt.

Således sikrer vi, at viden og erfaring ikke bliver en mangelvare i vognen og hos de mange faste kunder.

Omrokeringen efterlader, logisk vis, et tomt sæde og vi mangler en overmontør til at overtage Daniels plads.

Ny overmontør fylder tomt sæde

Nogle gange har man bare lov til at være heldig; Peter Andersen kontaktede os uopfordret med en stor bunke erfaring i bagagen, netop som vi fik en ledig stilling som overmontør.

Peter er fra Esbjerg og er 48 år. Han har en datter på 23, der bor i Norge og derudover 2 børn på 10 og 14 år.

Han har det bedst med at være i gang og det ses på hans CV; Han er oprindeligt uddannet smed ved Vølund, har arbejdet som montør i USA og Dubai, monteret brandslukningsudstyr for Semco i Italien, arbejdet offshore for Mærsk på Thyra Vest i en længere årrække, hvor han også uddannede sig som produktionstekniker og havde driftsansvar.

Det var ikke helt nok for Peter, så han har også haft sin egen smedevirksomhed, hvor han bl.a. har lavet en del opgaver for vindmøllebranchen. Sideløbende tog han en projektlederuddannelse og åbnede en tattoo-butik, hvor han havde flere tatovører ansat.

Det er et rigtigt godt match og Peter har allerede været i gang i 3 ugers tid.

Vær på forkant - modtag nyhedsbrev

- og få omtrent 1 nyhedsbrev om måneden sprængfyldt med viden og erfaringer fra branchen, der kan gøre en forskel hos dig.

Tak for din tilmelding

Nyhedsbrev

Vil du vide mere om ledige stillinger

- Ring til os, så hjælper vi gerne

HOV! Vent lige lidt...

Vil du have GRATIS viden, der kan være vigtig for dig og din virksomhed? Tilmeld dig nyhedsbrevet, der er sprængfyldt med vores erfaringer og viden om nyt i branchen.

Tak for din tilmelding

Søg på websitet