Først og fremmest skal vi skynde os at fortælle, at Aslak er tilbage i topform og det er hans nyrer også. Efter 3 dage på hospitalet blev han udskrevet: Han er rask og har det godt igen.
Tak for alle jeres søde beskeder og kommentarer på diverse sociale medier - Aslak og Rikke forsøger at læse så mange af dem som muligt. Og de har fortalt at det luner, som et plaster på såret; De ærgrer sig stadig over at være taget ud, før de selv var klar - og selvfølgelig ville de gerne have vundet.
Tilbage står dog en langt større gevinst. Tiden brugt på at knytte et stærkt og kærligt bånd mellem dem, har været livsændrende - ikke bare for de to, men for hele familien. Aslak har for nyligt været på fisketur med en af børnebørnene - evnerne inden for fiskeriet, skal jo gives videre til næste generation og Rikkes søstre, Charlotte og Pernille, har planlagt alenetid med deres far til sommer, hvor de skal på vandretur.
I Aquagain har vi drillet Aslak lidt med, at han burde starte en fiskebutik op; Han har jo stor succes som fisker og røgemester.
Spøg til side, for selvom vi internt har en uhøjtidelig omgangstone og ofte tyr til venskabelige drillerier, bliver vi nødt til at sige højt, at vi er ret imponerede af vores Mester. Der er egentligt ikke meget omkring hans tilgang til livet i vildmarken og hans håndværksmæssige evner, der overrasker os. Men han er altså sejere end de fleste og med en jernvilje uden lige; Ved hjemkomsten til Brørup og firmaet gled han direkte ind i projekterne igen, som om han ikke havde været væk - og med tanke på hans helbredsmæssige forskrækkelse, er det voldsomt imponerende.
Vil I høre mere om Aslak og Rikkes vildmarkseventyr, er der flere muligheder.
Følg deres facebookside: Aslak & Rikke - Et vildmarkseventyr
Book et foredrag på: farogdatterivildmarken@outlook.dk
- Ring til os, så hjælper vi gerne