Seneste ordre, fra et stort vognmandsfirma på 75 flats til pladsbesparende og stabil transport af betonelementer, bliver leveret hurtig og præcist af Aquagains værksted. Omtrent 100 tons stål er gået i produktionen til de 75 flats.
De varmgalvaniserede flats imødekommer de meget høje krav til slidstyrke og belastning. Opbygningen er udviklet i tæt samarbejde med vognmanden med fokus på driftsikkerhed og stærk konstruktion.
Med flats opnår både vognmanden og producenten af betonelementer en stor grad af fleksibilitet; Betonelementerne stilles direkte på den relevante flats efter produktion. Når betonelementerne er klar, afhentes flats'en uden nogen former for omlæsning.
Aquagain leverer flats med individuel nummerering og, i dette tilfælde også med, stregkoder fra vognmanden, til hurtig og enkel aflæsning af leverancens specifikationer. Dette minimerer risikoen for fejl og letter håndteringen og administrationen af leverancen.
- Ring til os, så hjælper vi gerne