Vi har fornøjelsen af at introducere Daniel Callesen Aabrink Eenberg, som 1. august sluttede sig til vores Tekniske afdeling som Teknisk Designer. Daniel er 32 år og kommer fra Esbjerg, men bor nu i Bramming sammen med sin kone og deres 4-årige datter.
Daniel har en spændende baggrund som skibsmontør. Desværre satte en skade fra springgymnastik en stopper for den karriere, men han lod sig ikke slå ud og har siden 2020 arbejdet som teknisk designer. Med sin praktiske erfaring og tekniske snilde er vi sikre på, at han bliver en fantastisk tilføjelse til vores team.
Tidligere har Daniel været en aktiv sportsmand med en stor passion for badminton, springgymnastik og håndbold, hvor han spillede på højt niveau i 1. division. Efter skaden har han fundet en ny passion inden for dart, hvor han fortsat udfordrer sig selv og holder konkurrencelysten i live.
Vi ser frem til at følge, hvordan Daniels erfaring og drive vil berige vores projekter, og vi er glade for at have ham med på holdet hos Aquagain.
- Ring til os, så hjælper vi gerne