Aquagain har netop ansat Johan Iversen som ny servicetekniker. Johan vil koncentrere sig om vores biogaskunder i tæt samarbejde med vores serviceleder.
Johan er en erfaren tekniker med en imponerende karriere bag sig, og vi er begejstrede for at have ham ombord. Johan har tidligere været teknisk ansvarlig for renseanlægget på et slagteri og har monteret og serviceret industrianlæg over hele verden.
Johan er ikke kun en dygtig tekniker, men også en ivrig sportsmand. I sin fritid går han på riffeljagt og spiller både badminton og lidt fodbold, når holdet indkalder reserven. Han bor i Hejnsvig med sin partner Katrine og sammen har de 6 store sammenbragte børn.
Vi er helt overbeviste om, at Johans tekniske og administrative erfaring vil komme vores biogaskunder til gode, og vi ser frem til at se, hvad hans bidrag vil betyde for Aquagain.
- Ring til os, så hjælper vi gerne