Fra januar 2021 er Aquagain FORHANDLER og SERVICEPARTNER af HUBER SE produkter i Danmark – noget vi er stolte af. Huber SE udvikler og producerer maskiner og udstyr af høj kvalitet til spildevandsbranchen og har gjort det i mere end 150 år.
Hos Aquagain sætter vi en ære i at levere entrepriser og projekter af høj kvalitet, høj leverings- og driftssikkerhed, god funktionalitet samt en efterfølgende stærk service på det installerede udstyr. Kombinationen af Aquagains stærke projektløsninger, og nu Hubers kvalitetsmaskiner og udstyr, betyder anlæg og løsninger på et exceptionelt højt niveau - til fordel for vores kunder i branchen.
Samarbejdet mellem Aquagain og Huber passer som hånd i handske.
Vores afdeling Aquagain Service har kapaciteten og kompetencerne til at varetage opgaven som servicepartner på al Hubers udstyr, såvel på eksisterende udstyr som på nyt. Ligesom vores salgs- og projektafdeling står klar til at håndtere kundedrøftelser og salg af Hubers produktprogram.
Aquagain ser frem til samarbejdet med Huber SE. Og vi glæder os over, at vi i fremtiden kan levere endnu stærkere løsninger til vores kunder og fortsat være en foretrukken leverandør for branchen.
Vi ser frem til en givende dialog med nuværende og kommende kunder i 2021, hvor vi vil fortælle endnu mere om det kommende samarbejde og hvordan det kommer vores kunder til gode.
- Ring til os, så hjælper vi gerne