Projektledelse er en vigtig kerneydelse hos Aquagain, hvor ansvarlighed og ordentlighed er helt essentiel.
Projektlederkontoret er i sagens natur virksomhedens hjerte og stedet, der giver projekter puls og pumper liv i tegninger fra tegnestuen, der skaber aktivitet i produktionen, som sammensættes på byggepladserne, hvor projekterne tager form og idriftsættes.
Vores projektledere bliver inddraget i et projekt i forlængelse af kontraktunderskrivelse. Her overdrages projektet fra salgsafdelingen til den enkelte projektleder, hvortil denne detaljeret udarbejder projektets cyklus (tidsplan), tekniske detaljer, eventuelle manglende kundeafklaringer, håndtering af egenproduktion, underleverandører og leverandører, samt montage- og installationsarbejder. Alle koordineringer håndteres af projektlederen.
Projektlederen er kundens primære kontaktperson hos Aquagain under hele projektet. Projektlederen håndterer, i positiv dialog med kunden, alle aspekter under projektforløbet. Projektlederen foranlediger en sikker og effektiv projektafvikling med både blik for proces, funktionalitet, faglige detaljer med overblik over projektets helhed.
Projektlederen er garant for at kontrakt og udbudsmaterialet efterleves og udmunder i et højt kvalitetsniveau.
Der sidder meget stærke faglige profiler på vores projektlederkontor; Her er tale om projektledere med både lederuddannelse og årtiers hands on erfaring fra branchesegmenterne.
Selvom projektlederne har det fulde ansvar for deres egne projekter, er der et tæt samarbejde på tværs af projektlederkontoret med sparring og back up fra kolleger. De mange års fælles erfaring kommer i spil og gavner alle projekter på tværs af organisationen.
Aquagain indgår i projekter som hoved- og totalentreprenør, som leverandør af smede- og maskinentrepriser og som komponentleverandør.
- Ring til os, så hjælper vi gerne